Sitemap    
Harboe Cup - Skælskør Amatør-Sejlklub

Photos and news

Harboe Cup 2016 er slut og de mere end 400 sejlere er draget hjem. Stævnet blev afviklet i det flotteste september vejr vi kunne ønske os. Solen skinnede begge dage og lørdag var vinden i sydvest med ca. 3-6 sekundmeter og søndag var vinden drejet til syd øst men til gengæld tiltaget til ca. 5-8 m/s. Med en sydøstlig vind var der ingen bølger ved stranden og søsætning af de mere en 200 joller, som tog ud fra Kobæk gav et fantastisk billede for tilskuerne.

Der har været mange involverede sponsorer – ikke mindst hovedsponsoren Harboes Bryggeri samt Slagelse kommune, som velvilligt stiller arealer og materiel til rådighed. Meny i Skælskør havde i år ydet en stor hjælp til klubben i forbindelse med morgenmad og frokost til sejlerne og præmier var blandt andet sponsoreret af Palby, Aarhus Seashop, DinghyShop, North Sails og SLAM.

Stemningen bærer som altid præg af stor gensynsglæde med masser af venner og liv på havnene i byen og ved Kobæk Strand. De ca. 100 frivillige glæder sig næsten lige så meget som sejlerne, og gør deres bedste for at alle får en god oplevelse. Harboes Bryggeri sørger for smagsprøver til deltagerne og hver dag er der efter sejladserne drikkevarer til sejlerne og forældre i sejlklubben.

Under stævnet fik både 29’er, Feva XL, Europe og Laser Radial afviklet junior og ungdoms DM, mens der blev kåret sjællandsmestre i næsten alle andre klasser. 101 sejladser blev afviklet på de 5 baneområder, og med ganske få protester kunne præmierne uddeles midt på eftermiddagen under indtagelse af de obligatoriske pølser med tilbehør fra Bahncke og drikkevarer fra Harboes Bryggeri. 
 
Stævneleder